Richard Winther udforskede i sit omfattende arbejde en række temaer og emner, herunder religion og mytologi. Et af de centrale temaer i Winthers kunst er syndfloden. 

Syndflod - en turbulent fortælling

Da Richard Winther i juni 1986 havde afsluttet arbejdet med Syndflodstemaet skrev han et længere dagbogsagtigt notat. Det beskrev over fire tæt skrevne sider seriens kronologi, praksis og teori fra starten på Arme og Bens udstilling ‘Krigsbilleder’ i  Haderslev i 1980 og frem til afslutningen i 1986.  Det er også vigtigt for forståelsen af Syndflodsværket at årene falder sammen med en anden vigtig periode i Richard Winthers liv. Han var professor på malerskolen på Kunstakademiet og hans undervisning fik en afgørende indflydelse på de senere faser af serien.
Den er kort fortalt en demonstration af Winthers grundlæggende doktrin om at kunstnere stjæler fra hinandens billeder. Han selv finder fortrinsvis sine forlæg i renæssancemaleren van Eycks skitsebog, Rafaels billeder i Vatikanet og flere personer fra den flamske maler Cornelis van Haarlems syndflodsbillede og endelig i et relief af den franske billedhugger René Chauveau, som forestiller en mand, der trækker en kvinde og hendes barn op af vandet (Illustration 1). På Kunstakademiet lod han både mandlige og kvindelige modeller indtage de stillinger, som han fandt på malernes værker, som han både tegnede og fotograferede, og sommetider samarbejdede han med sine elever og malede billeder sammen med dem.
Winther brugte ikke blot forlæggene, men overtog også den mytologiske gudeverden som han fandt i billederne. Han brugte Ovids Metamorfoser som en slags bibel og spejlbillede for sin indre virkelighed men også sin samtidshistorie. Arafat blev en frihedshelt og symbol for krigens evige tilstedværelse. Han genbrugte bevidst, og i oprør mod modernismen, den europæiske kulturtradition. Han ville ikke bryde den. Han ville være en del af den.