ARRANGEMENTER 2023
Vindeby Dag d. 2. september kl. 13-16
På lørdag d. 2. september afholder hele Vindeby den store VINDEBY DAG - kom og se alt hvad byen byder på ml. kl. 13-16. Mange aktiviteter og lækkerier på plænen foran kirken som fx CottaK krukker, cremer, honning, pandekager, og byens attraktioner holder åbent hus.
Richard Winthers hus laver en KUNST-HAPPENING. Kom og spring ud som kunstmaler og giv på fornøjelig og hyggelig vis lystigt los for din indre kreative Richard Wintherklon. Som inspiration kan du fx. gå en runde i den store Richard Wintherudstilling og derpå tegne/male dine indtryk, tanker og følelser eller hvad der falder dig ind - vi har lærred, farver og pensler klar til dig. Kunstværket udstilles efterfølgende i huset
Og som altid har vi fri kaffe og the på kanden.
Vi glæder os til at ses!
Fra Milad-tårnet i Teheran
Vibeke Stilling Larsen holder Artist Talk d. 10. juni kl. 14.30
Der var engang i 80´erne på det Kongelige Danske Kunstakademi en professor Rdo, der underviste i billedkunstens Mesterlære og jeg var hans elev. Hvad ved vi om Mesterlæren i billedkunsten i dag? Kom til Artist Talk i Vindeby og få indblik i hvorfor denne Mesterlærepædagogik er højaktuel samt bæredygtig og nødvendig og derfor burde genindføres på kunstakademiet. Min udstilling ”Naturen i Kulturen” søger at belyse og visualisere det naturfilosofiske, arketypiske og politiske aspekt af Mesterlæren, der knytter sig til Richard Winthers hus i Vindeby.
Læs om udstillingen her
Jesper Lützhøft - "En savnsbundet rejsende" d. 20. august kl. 16.00.
Digteren Jesper Lützhøft har netop udsendt sin 10. bog "En savnsbundet rejsende", og præsenterer den og historien bag bogen .
Bogen er en usædvanlig udgivelse, da digtene i bogen fremtræder på både dansk og persisk (Farsi), trykt overfor hinanden således at teksterne spejler hinanden – som vi mennesker også spejler os, som vores kulturer spejler sig og vores drømme, håb og liv spejler sig i hinanden.
Ved præsentationen vil Jesper Lützhøft fortælle om sine besøg i Iran, bl.a. under den lille opstand i 2019, fortælle om sine bekendtskaber i landet og læse en række digte op fra bogen – på dansk …
Omtale af Jesper Bruno Hansen: "Et værk, der blandt meget andet gør det fremmede og fjerne, fortroligt og nærværende. En fornem gaveidé til humanisten og andre, der hylder mellemfolkelig forståelse"
Åbningstider: lørdag og søndag kl. 14-17
Entré 50 kr.
Hverdage åbent mod forudbestilling på mobil 61283367 eller anne@onsevig.dk (Anne Bendtsen)
Entré 80 kr.
Richard Winthers Hus
Marrebæksvej 6, Vindeby
4913 Horslunde
Birthe Hvarre
Telefon: 30 610301
Mail: poulstrup@mail.dk